SÆSONSTART 2018


Nu er sommerferien ved at være slut for alle og vi er igen klar til at spille bold i hallen.
Vi starter sæsonen op igen tirsdag den 21. august. Håndboldafdelingen har igen håndbold, høvdingebold og
multibold på plakaten i år.

Håndbold
Igen i år har vi 2 håndboldhold. U6-U8 for drenge og piger og et U12 kun for piger.

U6-U8-holdet træner tirsdage fra kl. 16.00 til 17.00. Trænerne er Tina, Laura og Tobias.
U12-holder træner tirsdage fra kl. 17.00 til 18.30. Trænerne er Marianne, Stine og Niels.

Om torsdagen kl. 16.00-17.00 træner vi sammen både U6-U8 og U12. Her vil træningen have fokus på
kondition og teknik, men også på leg og hygge. Træningen torsdag er en ekstra træningsdag som kan
ændres hvis holdene bliver for store eller har behov for mere ”rigtig” træning.

I år vil vi fortsætte succesen fra sidste sæson, med at tage ud til nogle turneringer en gang i mellem og
møde de andre hold og vi vil også afholde et stævne i Vindinge Hallen, så det er os der er på hjemmebane.

Høvdingebold
Tirsdage mellem kl. 18.00 til 19.30 spilles der høvdingebold i salen. Holdet henvender sig primært til
kvinder over 18 år, og tilmelder du dig dette hold, så træner du fast hver tirsdag,
Måske har du set høvdingebold da det var i TV, eller husker det fra folkeskolen. Det er et sjovt og hurtigt
boldspil, der fremmer bevægelse, koordination og boldkontrol. Holdet er for dig der måske har brug for lidt
mere socialt med andre kvinder i Vindinge, og måske er lidt træt af fitness, eller gerne vil kombinere
bevægelse med leg og sjov motion. Alle kan være med.

Multibold
Tirsdag mellem kl. 20.30 og 22.00 og lørdag mellem kl. 8.00 og 10.00 spilles der multibold i hallen.

Tumlingebold for de helt små
Det er ikke lykkedes os at finde nogle forældre der vil være med til at holde gang i holdet, så det kan vi
desværre ikke tilbyde i år. Men er I et par forældre der gerne vil stå for det så vil Marianne og Stine som
havde det sidste år gerne hjælpe jer i gang. Skriv til håndbold@vindinge-if.dk hvis du/I er interesseret i at
stå for holdet.

Forældrehjælp til U6-U8 og U12
Fra bestyrelsens side vil vi gerne opfordre de forældre som alligevel sidder på bænkene eller i cafeteriet til
at give trænerne en hjælpende hånd. Det kunne være
 at tjekke boldene er pumpet
 at hjælpe med at rydde op efter træning
 være stand-in til træningen
 hjælpe til ved stævner i Vindinge Hallen

Jo flere vi er, jo mere får vores børn ud af træningen!

Mød os :-)


Kalender
Vindinge Idrætsforening
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
©Vindinge Idrætsforening | 2018 | webmaster@vindinge-if.dk