SÆSONSTART 2021


Nu er sommerferien ved at være slut for alle og vi er igen klar til at spille bold i hallen.
Vi starter sæsonen op igen tirsdag den 17. august. Håndboldafdelingen har igen håndbold, høvdingebold og
multibold på plakaten i år.

Håndbold
I år har vi 2 håndboldhold. U87-U9 for drenge og piger, samt et U9-U11 kun for drenge.

U8/U9-mix-holdet træner tirsdage fra kl. 16.00 til 17.00.
U10/U11 drenge træner tirsdage fra kl. 17.00 til 18.30

Om torsdagen kl. 16.00-17.00 træner U10/U11 holdet. Her vil træningen have fokus på
kondition og teknik, men også på leg og hygge. Træningen torsdag er en ekstra træningsdag som kan
ændres hvis holdene bliver for store eller har behov for mere ”rigtig” træning.

I år håber vi at antallet af kampe og turneringer bliver mere øget, nu hvor vi 7-9-13 forhåbentlig får en mere normal sæson.
Vi vil møde de andre hold ude og vi vil også afholde stævner i Vindinge Hallen, så det er os der er på hjemmebane.

Høvdingebold
Tirsdage mellem kl. 18.00 til 19.30 spilles der høvdingebold i salen. Holdet henvender sig primært til
kvinder over 18 år, og tilmelder du dig dette hold, så træner du fast hver tirsdag,
Måske har du set høvdingebold da det var i TV, eller husker det fra folkeskolen. Det er et sjovt og hurtigt
boldspil, der fremmer bevægelse, koordination og boldkontrol. Holdet er for dig der måske har brug for lidt
mere socialt med andre kvinder i Vindinge, og måske er lidt træt af fitness, eller gerne vil kombinere
bevægelse med leg og sjov motion. Alle kan være med.

Multibold
Tirsdag mellem kl. 20.30 og 22.00 spilles der multibold i hallen.

Forældrehjælp til håndbholdholdene
Fra bestyrelsens side vil vi gerne opfordre de forældre som alligevel sidder på bænkene eller i cafeteriet til
at give trænerne en hjælpende hånd. Det kunne være
 at tjekke boldene er pumpet
 at hjælpe med at rydde op efter træning
 være stand-in til træningen
 hjælpe til ved stævner i Vindinge Hallen

Især U8/U9 mix har behov for ekstra hjælp, da vi mangler en tovholder til at tage med på stævner.

Jo flere vi er, jo mere får vores børn ud af træningen!

Mød os :-)


Kalender
Vindinge Idrætsforening
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
©Vindinge Idrætsforening | 2021 | webmaster@vindinge-if.dk